Graviditetsundersøgelser

Hvornår skal du til undersøgelse

Har du fundet ud af at du er gravid, skal du have bestilt tid til din første graviditetsundersøgelse.

Første graviditetsundersøgelse kan du ikke bestille online (men det kan du til 2. og 3. graviditetsundersøgelse). Du bestiller i stedet tid til 1. undersøgelse ved at ringe til sekretærerne mellem 9-12:30 og 13-14.

Du beregner hvor langt du er henne ved at tælle fra den første dag i din sidste menstruation. Du kan også finde graviditetsberegnere på internettet søg efter "Terminsberegner".

Det er som hovedregel vores sygeplejerske Lotte der foretager graviditetsundersøgelserne.

Graviditetsundersøgelser i lægehusetHvor langt skal du være i din graviditet
1. graviditetsundersøgelseMellem uge 9 og 11 (bestil gerne så snart du har fundet ud af du er gravid)
2. graviditetsundersøgelseCa. uge 25+
3. graviditetsundersøgelse Ca. uge 32+

Tilskud i graviditeten

Folsyre

400 mikrogram folsyre hver dag fra du bliver gravid til uge 12 i graviditeten

D-vitamin

10 mikrogram hver dag i hele graviditeten

Jern

40-50 mg ferrojern fra uge 10 og i resten af graviditeten

Kalk

  • Drikker eller spiser ½ liter mælkeprodukt om dagen
  • Eller tager et dagligt tilskud kalk på 500 mg gennem hele graviditeten. 

Efter fødsel

Ca. 8 uger efter din fødsel uanset om du har født vaginalt eller ved kejsersnit anbefaler vi at du kommer til en undersøgelse. Bestiller du tid via appen eller vores hjemmeside skal du vælge den der hedder "8 ugers undersøgelse".